Spørgsmål og svar

Video arkiv
Arkiv
Print
Del
Her kan du finde svar på de spørgsmål, vi ofte får fra børn og unge omkring ludomani og spil.
 
Hvorfor spiller vi?

De fleste spiller for sjov, for at slappe af og for at glemme hverdagen. Spil er en slags leg, hvor der er regler, og spil kan ligesom leg bruges til virkelighedsflugt. Man kan ikke vinde, når man leger, men det kan man, når man spiller. For mange gør muligheden for at vinde det tiltrækkende at spille. Nogen synes, at det er endnu mere spændende, når der spilles om penge.


Hvorfor spiller flere og flere?

Det er blevet nemt og normalt at spille. Udbredelsen af fx kiosker med sportsvæddemål og et stort udbud af online spil gør det nemt at spille. Med udbredelsen af internettet er der oven i købet døgnåbent for mange spil. Vi bliver også lokket til at spille af reklamer og af historier om den store gevinst. I nogen miljøer er det blevet in at spille pengespil, eksempelvis oddser mange i fodboldklubberne.


Hvad er grunden til, at man spiller?

Mange oplever, at spillet giver dem et kick eller et sus, når de spiller. Det kan være sjovt og spændende at spille om penge. Andre oplever, at det giver dem fred og ro at spille. Måske er det drømmen om at vinde en masse penge, at kunne købe det, man gerne vil have eller leve et luksusliv, der trækker. Men er man ludoman, er trangen til at spille blevet meget stor, og man gør det nok mest, fordi man ikke kan lade være.


Hvad er ludomani?
  • Ludomani er afhængighed af pengespil. 
  • En ludoman kan ikke begrænse sit spil, selvom han/hun ofte godt kan se, at spilleadfærden ikke er hensigtsmæssig. 
  • Ludomani er af verdenssundhedsorganisationen WHO karakteriseret ved hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, der dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser.

Hvordan bliver man ludoman?

Det tager ofte flere år at udvikle ludomani, men det kan godt gå hurtigere. De fleste starter med at spille kontrolleret, så kan man blive risikospiller, hvis man spiller lidt mere, problemspiller hvis spillet begynder at gå ud over andre vigtige ting, og hvis man ikke når at stoppe op og genvinde kontrollen, kan man til sidst blive ludoman – altså afhængig af pengespil.


Hvilke spil er farligst?

De hurtige spil - spil, hvor det hurtigt bliver afgjort, om man har tabt eller vundet - giver størst risiko for afhængighed. Derfor er de farlige spil fx poker, Oddset, spilleautomater og Casinospil. De hurtigste spil giver størst risiko for afhængighed, formodentlig fordi de hurtige spil særligt gør det muligt at opnå et flow eller en spændingsrus.

Læs mere om ludomani på vores læringssite Spillerum 


Hvorfor udvikler nogen mennesker ludomani?

Der findes ikke nogen enkle forklaringer på, hvorfor nogen mennesker udvikler ludomani. Vi ved, at en række forskellige faktorer kan spille ind:

  • Arvelige forhold – fx familiære og genetiske forhold
  • Sociale faktorer – fx vennernes indflydelse
  • Individuelle faktorer – fx personlighed, biokemi og psykiske tilstande
  • Ydre påvirkninger - fx reklamer og kultur

Hvad sker der med hjernen på spilleafhængige?

Der er gennem årene blevet forsket i, hvad der sker i hjernen på spilleafhængige, og der er forskellige teorier på området. Meget tyder på, at grunden til man bliver afhængig af spil, knytter sig til en særlig struktur i hjernen kaldet belønningscentret. Det er de samme kemiske processer i hjernen, der finder sted, når man får tilfredsstillet sit behov for at spise, have sex – og at spille. Der udløses dopamin i frontallapperne i hjernen, og man får det psykisk godt. Efter gentagende spil, hvor man hurtigt får belønning i form af gevinst, vil belønningscentret begynde at reagere over for spillet, som det reagerer over for mad eller sex - og man er blevet afhængig.

Få mere at vide om sammenhængen mellem hjerne og ludomani - se film med overlæge i psykiatri Henrik Rindom 


Hvordan ser en ludoman ud?

Man kan ikke umiddelbart se på et menneske, at det er ludoman. Derfor bliver ludomani kaldt det skjulte misbrug.

Se film med ludomane - gå til videoarkiv 


Hvad kendetegner en ludoman?

Et menneske med spilleproblemer kan virke kritisk, irritabel og ufokuseret. Der kan være humørsvingninger og koncentrationsproblemer. Mange begynder at isolere sig og vælge vennerne fra for at kunne spille. Det kan også skyldes mange andre ting end ludomani, hvilket også gør det svært for omgivelserne at opdage. Men hvis de også er stærkt optaget ad spil, praler af gevinsterne uden at nævne tabene eller lyver om deres deltagelse i spil, så er det sandsynligvis her, problemet gemmer sig.

  • Fysiske kendetegn - Hjertebanken, stress, hovedpine, indre uro, svedeture, mave- og muskesmerter, nedsat immunforsvar.
  • Psykiske kendetegn - Søvnproblemer, koncentrationsbesvær, rastløshed, humørsvingninger, angst, depression, selvmordstanker.
  • Adfærdsmæssige kendetegn - aftalebrud, forklaringsproblemer, social isolation, kritisk og irritabel, manglende overblik, ubeslutsom og uengageret, mentalt fraværende, impulsiv.

Hvad er konsekvenserne af ludomani?

Ludomani kan have mange alvorlige konsekvenser, både for spilleren og de pårørende. Ludomanen bruger rigtig meget tid og tankekraft på at spille og planlægge sit spil. Det går hårdt ud over andre vigtige aspekter af livet så som uddannelse, job og fritidsinteresser. Det går også ofte ud over forholdet til venner, kærester og andre pårørende. Ludomani kan også få økonomiske konsekvenser, som kan føre til gæld og økonomisk kriminalitet.


Hvad med de pårørende?

Man kan generelt sige, at for hver ludoman er der en hel række pårørende, som bliver påvirket af ludomanien. Ofte har de pårørende også mange spørgsmål og svære følelser. Center for Ludomani hjælper også pårørende til ludomane. De kan komme til informationsmøder for pårørende og deltage i pårørendegruppeforløb. De kan også være med til nogle af samtalerne med den spilleafhængige.


Hvem og hvor mange udvikler ludomani?

Mange forskellige mennesker udvikler ludomani. I 2006 viste en SFI-undersøgelse, at ca. 100.000 danskere havde en problematisk spilleadfærd. Vi ved, at mænd spiller oftere, for flere penge og i længere tid end kvinder. Måske er det derfor, vi møder flest mænd på centret.

I 2008 viste en undersøgelse (CEFU 2008), at 33.000 unge under 18 år har en problematisk spilleadfærd i forhold til pengespil. Vi ser samtidig flere yngre mænd under 25 år i behandling for ludomani. Det tyder på, at der er flere unge, som har svært ved at bevare kontrollen over spillet og blive ved med at spille for sjov.


Hvorfor bliver unge ludomane?

Det er der ikke noget simpelt svar på. Men vi ved, at tilgængelighed betyder meget (der er nu døgnåbent via internettet, og der bliver reklameret som aldring før). Der er også kommet flere hurtige spil (hvor der er kort tid fra indsats til resultat), som er populære blandt unge. De hurtige spil skaber øget risiko for afhængighed.


Er der nogen unge, der har større risiko for at blive afhængige?

Ludomani er et problem både i byerne og på landet, blandt alle socialklasser, og der kommer både sårbare unge og unge uden andre større udfordringer hos os.


Hvad kan man gøre ved ludomani?

Ludomani er en adfærd, man har lært. Denne adfærd kan også aflæres igen. Men ofte kræver det professionel hjælp og stor støtte fra familie og venner.På Center for Ludomani tilbyder vi et gratis, kognitivt samtaleforløb med en behandler eller længere kurser. Langt de fleste, der kommer igennem et behandlingsforløb, genvinder kontrollen over deres spilletrang og kan leve et normalt liv igen. Som samfund kan vi forebygge gennem oplysning, undervisningsmaterialer og kampagner og vi kan behandle de, der kommer galt afsted, ligesom politikerne har mulighed for at lave lovgivning på området. Eksempelvis er det forbudt at lave reklamer for spil rettet mod unge under 18 år.


Hvordan kommer man ud af ludomani?

Ludomani er en adfærd, man har lært. Denne adfærd kan også aflæres igen. Men ofte kræver det professionel hjælp og stor støtte fra familie og venner. De mennesker, som kommer ind hos os, kommer ud af ludomanien ved at gennemgå et gratis kognitivt samtaleforløb med en behandler eller komme på kursus hos os. Langt de fleste, der kommer igennem et behandlingsforløb, bliver spillefrie. 


Hvem kommer i behandling for ludomani?

På Center for Ludomani har vi klienter fra alle socialklasser og med forskellige uddannelser og arbejdssituationer. Aldersmæssigt er klienterne også spredt fra 14-71 år. Dog er 80-90 pct. af klienterne mænd, og de fleste er mellem 20 og 50 år. På centret er den typiske ludoman en mand i 20erne eller 30erne. Center for Ludomanis tilbud om hjælp bliver brugt af både spillere og deres pårørende. Der kræves ingen henvisning fra læge eller andre officielle myndigheder. Al behandling er gratis for brugerne. Man skal blot henvende sig til centret for at få hjælp på 70 11 18 10.


Hvor mange unge under 25 år kommer i behandling hos Center for Ludomani?

I 2016 var 27 pct. af klienterne under 25 år. I 2009 var tallet 7 pct.


Hvordan foregår behandlingen mod ludomani?

Center for Ludomani tilbyder spilleafhængige et gratis forløb med kognitiv behandling. Udgangspunktet er, at klienternes tanker er centrale for at forstå og ændre på spilletanker, strategier, handlinger og følelser. Vi arbejder med et forløb på til 12 strukturerede samtaler, og hver samtale varer 1-1,5 time. Det tager som regel 8-12 mdr. at komme igennem et forløb. Dvs. man kommer og snakker med en af vores behandlere om spillet og om konsekvenserne, så går man hjem og arbejder lidt med nogle øvelser, kommer tilbage, evaluerer og justerer øvelserne. Man kan også deltage i et kursusforløb undervejs. Behandlingen følges op med to samtaler hhv. 2 og 5 måneder efter endt forløb for at forebygge tilbagefald. Nogen vælger at stoppe, før hele forløbet er slut. Alle vores behandlere har en solid socialfaglig baggrund samt en længerevarende terapeutisk efteruddannelse. 


Hvem har ansvaret for, at folk bliver ludomane?

Det er der ikke et enkelt svar på. Måske har vi alle – os selv, forældrene, staten, spilleren – en del af ansvaret.


Bliver der gjort nok i Danmark for at stoppe ludomani?

Der bliver nu endelig gjort noget i Danmark (det startede i 2011). Der ydes via finansloven økonomisk støtte til behandling, forskning og forebyggelse mod ludomani. Hvis vi sammenligner vores oplysningsbudgetter med spiludbydernes reklamebudgetter, kan man godt blive lidt modløs. Men vi tror, vi har godt fat alligevel, fordi vi samarbejder med mange mennesker om at hjælpe os med at løfte opgaven. Eksempelvis bruger mange lærere vores undervisningsmaterialer. Og det tror vi hjælper, for det giver mulighed for at gøre børn og unge bevidste om spillenes mekanismer og den mulige bagside af spillet.


Hvad skal der til for at stoppe ludomani?

Man kan gøre flere ting. Lovgivningen sætter rammen både for hvem, der må udbyde spil, hvilke spil, hvordan man må reklamere, hvor man må placere spillemaskiner etc. Derudover kan vi prøve at skabe viden og holdninger om spil og ludomani ved at lave oplysning, undervisningsmaterialer og kampagner. Vores budskab er, at man skal spille for sjov og bevare kontrollen over spilleriet. Ved at fortælle om den mulige bagside ved spillet og snakke om spil, spillemarkeder etc., prøver vi at lære unge mennesker at navigere i de nye spillelandskaber. Selv kan man tage stilling til spil og til, hvornår man synes, det bliver for meget, og evt. lave aftaler med sig selv om, hvor meget/for hvor meget man vil spille.


Hvad er Center for Ludomanis holdning til gambling (pengespil?)

Centret er ikke modstander af pengespil. Vi synes, det er rigtigt at lave en aldersgrænse for at beskytte børn og unge, og markedsføringen mv. skal naturligvis foregå ordentligt, ligesom spiludbyderne skal tage deres sociale ansvar alvorligt. Vores budskab er, at man skal spille for sjov og bevare kontrollen over spilleriet. Ved at fortælle om den mulige bagside ved spillet og snakke om spil, spillemarkeder etc., prøver vi at lære unge mennesker at navigere i de nye spillelandskaber. Selv kan man tage stilling til spil og til, hvornår man synes, det bliver for meget, og evt. lave aftaler med sig selv om, hvor meget/for hvor meget man vil spille.