Værktøj til pengespil

Video arkiv
Arkiv
Print
Del
Registrering af penge- og tidsforbrug

Ved at få dit barn til at skrive sit penge- og tidsforbrug ned kan I sammen danne jer et overblik over hans eller hendes spillevaner. Måske viser det sig, at han/hun spiller mere, end I regnede med. Det kan også vise sig, at han/hun spiller mindre, end I regnede med. Uanset udfaldet kan det give jer en bevidsthed omkring spillevaner. Når I har fået et overblik over dit barns spillevaner, kan I evt. bruge den nye viden til – i fællesskab - at opstille nogle grænser for spillet. Det kan fx være grænser for, hvor mange penge dit barn må spille for om måneden og/eller, hvor meget tid dit barn må bruge på at spille.

Her er et eksempel på, hvordan skemaet kan udfyldes:

’Tidsforbrug’ er den tid, der bliver brugt på at spille, forberede et bet/odds og på at tjekke resultater. Hvis det er for omfattende at skrive minutter ned for alle tre ting, kan man nøjes med at sætte et kryds (X), hver gang man har forberedt et bet/odds eller har tjekket resultater (se hvordan det er gjort i skemaet). Mange bliver overraskede over, hvor meget tid de egentlig bruger på at forberede og tænke på at spille. Det kan også være en idé at lægge mærke til, hvornår man primært bruger tid på at spille eller tænke på at spille. Er det fx i skolen? Eller er det om aftenen, hvor det ender med at stå i stedet for aftaler med vennerne? Prøv at bruge registreringsskemaet i en uge eller to. Tag derefter en snak om udfaldet og lav eventuelt nye aftaler omkring spillet.

  • Du finder det fulde skema her