Spil i Danmark

Video arkiv
Arkiv
Print
Del

Spil har altid været en underholdende og vigtig del af vores kultur. Det er blevet normalt og socialt acceptabelt at gamble/spille pengespil. De fleste danskere har spillet pengespil, fx købt en Lottokupon eller sat penge på deres favorithold. 

Forandringer på spillemarkedet 

De seneste ti år har spilleområdet ændret sig markant, og der er kommet nye fristelser og faldgruber. Udbredelsen af internettet har øget tilgangen til et stort udbud af spil, der er tilgængeligt døgnet rundt.  

Jo hurtigere et spil er – dvs. jo kortere tid der går fra indsats til tilbagemelding om tab og gevinst – des større risiko for afhængighed. Eksempler på hurtige spil er sportsvæddemål og poker. Med internettet er disse spil blevet mere tilgængelige, og der er kommet nye hurtige varianter af spillene. Det er blevet muligt at deltage i mange spil ad gangen døgnet rundt. Samtidig er det lettere at skjule sit spil, og pengene føles ofte uvirkelige, når man sidder foran computeren og spiller. Man glemmer tid og sted, og så er det ofte nemmere at spille gevinsten op end at få den udbetalt. 

I 2012 blev markedet for pengespil liberaliseret, og der er kommet en række nye, lovlige udbydere på spillemarkedet. De første tre måneder af 2012 blev der brugt mere end 270 mio. kr. på spilreklamer. Ny teknologi kombineret med en aggressiv markedsføring er stærkt medvirkende til, at markedet for spil om penge er kolossalt og i stadig vækst.