Er du ung

Video arkiv
Arkiv
Print
Del

Har du kontrol over dit spil? Mange unge spiller pengespil. Nogle gamer også meget. Men hvornår er meget for meget? Måske har dit spil taget overhånd, og du spiller for mere, end du havde tænkt dig. 

Hvis du er i tvivl, om du spiller for meget, kan du tage en ludomanitest.

Spil fornuftigt - spil for sjov
Der er ikke noget galt i at spille. Men hvis dit spil begynder at gå ud over venner og fritidsinteresser, du er i dårligt humør og ikke kan koncentre dig om fx lektierne, kan dit spil give problemer. Det er dig, der skal have kontrol over spillet - ikke omvendt. 

Hvad gør du, hvis du har spilleproblemer

Hvis du har spilleproblemer, er det vigtigt at snakke med nogen om det og få hjælp. Ring og få en snak med os på 70 11 18 10, vi giver dig gerne råd. Langt de fleste, der får hjælp, får kontrol over spillet, når de får hjælp. 

Vores råd til dig om spil
  • Skab overblik over dit spil, hvor meget tid og hvor mange penge du bruger på spil. Husk også den tid, du bruger på at planlægge spillet. 
  • Kig på, hvilken rolle dit spil har i dit liv, og find evt. andre aktiviteter, som kan erstatte spillet.  
  • Begræns din adgang til penge og spil i en periode. Jo færre fristelser og muligheder for at spille, jo mindre risiko for at ”falde i” i et øjeblik med høj spilletrang.
  • Snak med andre om spillet og spilletrangen. Det kan også være en hjælp til at holde fast i aftalerne. 
  • Brug eventuelle gevinster på noget andet end spil og spil ikke for lånte penge.