Center for Ludomani er Nordens største center for behandling, forebyggelse og forskning i ludomani. Vi tilbyder professionel og gratis behandling til mennesker, der har problemer med spil, og til deres nærmeste pårørende. Behandlingen er baseret på den kognitivt orienterede misbrugspsykologi, med et handlingsrettet fokus. Vores mål er at tilbyde en behandling, der så vidt muligt opfylder den enkeltes behov. Center for Ludomani fungerer desuden som et videnscenter, der arbejder med præventive indsatser, bidrager til samfundsdebatten og deltager i en række forskningsprojekter.
Vi søger personer til hjerneskanningsprojekt om gambling på Hvidovre Hospital. Du er mand mellem 18-40 år, stof og alkoholfri og ved generelt godt helbred og modtager ingen medicinsk behandling. Vi skal gøre opmærksom på, at forsøget indebærer, at du skal spille nogle spil i scanneren, hvor rigtige penge indgår. Derfor anbefaler vi ikke deltagelse, hvis du er i fuld afholdenhed fra spil. Resultaterne bruges udelukkende til forskning og du er garanteret fuld anonymitet.
Skriv til Christian på: christianb@drcmr.dk
Vi arbejder på at opstarte et nyhedsbrev, som udkommer et par gange om året