FAQ - om computerspil

Det er nemmest at finde oplysninger om spils indhold på spillets emballage. Alternativt findes der særlige magasiner og hjemmesider, hvor du kan finde anmeldelser, vurderinger og nyheder om de nyeste spil. Læs fx mere på www.gamespot.com eller www.soundvenue.com/tag/gaming/page/2

Særligt blandt drenge er computerspil en stor del af dagligdagen, men der er også en del piger, der spiller computerspil flere timer dagligt. I graferne kan du se en oversigt over, hvor mange piger og drenge ml. 11 og 15 år, der spiller mindst 4 timer dagligt på hverdage og i weekender: 

Det er ikke tidsforbrug alene, der afgør om et barn spiller for meget computer, og vi kan derfor ikke sætte et fast timetal for balanceret spil. Nogen kan godt bruge mange timer på spil uden at opleve problemer. Andre oplever, at samme spilforbrug giver store problemer. Det afhænger meget af spillerens situation og hverdagsliv, hvornår meget spil bliver for meget spil. Hvis barnet spiller computer i mange timer om ugen og samtidig har en velfungerende hverdag, behøver spillet ikke i sig selv være et problem. Der kan computerspil i princippet sammenlignes med andre fritidsaktiviteter som at læse bøger eller spille fodbold. Det er dog ofte en god idé at have lidt forskellige fritidsaktiviteter, så det ikke kun er én aktivitet, der fylder det hele. 

Der er uenighed blandt forskere om, hvorvidt computerspil kan være afhængighedsskabende, på samme måde som pengespil kan være det. Nogle forskere mener, at man godt kan være gaming-afhængig, mens andre mener, at det ikke er tilfældet. Hos Center for Ludomani mener vi godt, at man kan tale om at være gaming-afhængig, ligesom man fx kan være træningsafhængig. Det er dog en meget lille gruppe af de danske gamere, der kan betegnes som afhængige. Hos Center for Ludomani opdeler vi de engagerede gamere (dem der spiller mange timer dagligt) i tre typer spillere – storforbrugere, overforbrugere og afhængige:

• Storforbrugere: Børn og unge der spiller mange timer dagligt, men ikke oplever, at computerspillene går ud over helbred og livskvalitet. Langt størstedelen af de unge gamere hører til i denne kategori.
• Overforbrugere: Børn og unge der oplever, at spillet er blevet en meget dominerende aktivitet i hverdagen: Spilleren søger ind i en fiktiv verden og har svært ved at opretholde et normalt hverdagsliv.
• Afhængige: Børn og unge der oplever, at spillet er blevet den mest dominerende aktivitet i hverdagen, og samtidig er blevet den primære strategi til følelsesmæssig regulering. Det vil sige, hvis spilleren udelukkende føler sig kompetent og glad, når han/hun gamer.

Det skal understreges, at mange børn og unge spiller meget, men det kun er de færreste, der udvikler spilleproblemer. Derfor skal du ikke automatisk blive bekymret, hvis dit barn spiller meget computer. Men det kan være en god ide at undersøge årsagerne til at spillet fylder så meget.  

I princippet kan alle få spilleproblemer. I Danmark er det dog primært blandt drenge og unge mænd at spillet udvikler sig problematisk.

Der er særligt to typer spillere, som udvikler problemer med gaming:

• Sårbare børn og unge som kæmper med uro, angst, depression, lave sociale kompetencer eller følelsesmæssige udfordringer. For dem kan spillet være en måde at glemme problemerne på og opleves som et sted, hvor de føler sig dygtige og kompetente.
• Børn og unge som ikke har et underliggende problem, men som bliver optaget af spillets muligheder for præstation, teknik, belønninger og socialt sammenhold.

Voldelige computerspil har trukket en del overskrifter de senere år. Blandt andet på grund af en række skoleskyderiet i USA, hvor det er kommet frem, at gerningsmændene var brugere af voldelige computerspil. Der er dog stort set enighed blandt forskerne om, at voldelige computerspil ikke i sig selv kan bevises at udløse voldelig adfærd. Hvordan voldelige computerspil påvirker folk, der allerede har problemer med aggressiv eller voldelig adfærd er til gengæld mere usikkert. Nogle har problemer med vold og aggression længe før de begynder at spille computerspil. Andre udvikler problemer med vold og aggression imens de spiller, men ofte af andre årsager end spillet selv. Det kan være på grund af andre udfordringer i hverdagen af fx psykisk eller social karakter.

Computerspil kan styrke spillernes evner og trivsel på en række områder. Der er forskel på spillene, men overordnet set peger undersøgelser på følgende positive effekter:

• Styrket evne til at tænke logisk
• Bedre problemløsning
• Bedre hukommelse
• Øgede visualiseringsevner
• Styrkede samarbejdsevner
• Opbygning af sociale netværk
• Forbedrede engelskkundskaber

Desuden oplever mange engagerede spillere at spillene bl.a. giver dem spænding og glæde i hverdagen.

Flere og flere af de populære computerspil foregår online, fx World of Warcraft, League og Legends og Call of Duty. Online spil foregår i et globalt spillerum, hvor der er mange andre spillere til stede. I nogle onlinespil spiller man sammen med andre om at løse opgaverne, mens man i andre spiller alene om det. Særligt i de spil, hvor man indgår i et team, kan spillet komme til at fylde meget, fordi barnet eller den unge føler sig forpligtet overfor teamet og draget af det fællesskab, spillet giver. Disse spil foregår live - ligesom en live fodboldkamp - hvorfor det fx er vanskeligt at sætte spillet på pause. 

Der er forskel på spil, og der er forskel på, hvilke problemer forskellige spil kan skabe. Hvis dit barn primært spiller solospil alene på sit værelse, kan et stort forbrug skabe isolation og ensomhed. Mere sociale spil som kræver online-kommunikation og samarbejde kan modvirke isolation. Samtidig kan gruppedynamikken dog føre til et større tidsforbrug på spillet. Vi anbefaler, at man kigger på barnets øvrige liv og vurderer spillenes styrker og svagheder ud fra det enkelte barns kontekst og behov. Hvis dit barn bruger det meste af sin fritid på at spille computer, anbefaler vi, at han/hun spiller computerspil, som indeholder sociale og samarbejdende elementer.   

Du kan hjælpe dit barn med at variere sit spil med udgangspunkt i computerspillenes kostpyramide, som oprindeligt er udarbejdet af Checkpoint Therapy.  Ligesom ved den oprindelige kostpyramide anbefaler vi mest fra bunden og mest fra toppen: 

• Spil alene: Nogle computerspil er designet til, at man spiller alene, de såkaldte single-player spil. Denne type spil kan være helt uproblematiske, hvis dit barn er god til at kombinere sin tid foran computeren med andre sociale aktiviteter væk fra computeren. Hvis dit barn derimod bruger en hel del af sin fritid foran computeren, anbefaler vi i højere grad at vælge sociale spil, hvor man spiller mod andre.
• Spil Socialt: Vi anbefaler yderligere at vælge spil, der indeholder samarbejdende elementer, hvor man spiller sammen om at løse en fælles opgave, de såkaldte online multi-player spil. Selvom det kan være fint at spille mod hinanden, giver det noget ekstra at spille sammen om at løse en opgave. De fleste online multi-player spil kræver, at man organiserer sig i hold og kan arbejde sammen. Det kræver gode samarbejdsevner og gode sociale og kommunikative kompetencer at løse opgaverne i multi-player spillene – ligesom i den virkelige verden. Med denne type spil kan dit barns altså træne nogle færdigheder, blandt andet i problemløsning, som også kan bruges uden for spillet. 
• Samarbejde og fysisk nærhed: Som det sidste anbefaler vi, at dit barn er fysisk tilstede med dem han/hun spiller sammen med. For det første giver det noget ekstra til spiloplevelsen at kunne dele sine glæder og frustrationer direkte med dem, man spiller sammen med. For det andet betyder det fysiske nærvær, at dit barn automatisk får trænet nogle sociale kompetencer som indlevelse, følelsesmæssig regulering og afstemning og nonverbal kommunikation.