Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet af forældre omkring børn, unge og computerspil.
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet af forældre omkring børn, unge og computerspil.
Det er ikke altid let for børn og unge at skelne mellem fantasi og virkelighed. Der er spil som er svære at forstå eller som foregår i udprægede voksenuniverser. Computerspil har derfor forskellige aldersgrænser afhængigt af fx voldeligt og seksuelt indhold, kompleksitet mv. Aldersgrænserne skal stå tydeligt på spillene og er en hjælp til at finde alderssvarende spil. I Danmark bruges de europæiske aldersanbefalinger, som går under navnet PEGI (Pan-European Game Information).
Læs mere om PEGI her: http://www.pegi.info/da/index/id/131/#question_0
Det er nemmest at finde oplysninger om spils indhold på spillets emballage. Alternativt findes der særlige magasiner og hjemmesider, hvor du kan finde anmeldelser, vurderinger og nyheder om de nyeste spil. Læs fx mere på www.gamespot.com eller www.soundvenue.com/tag/gaming/page/2
Særligt blandt drenge er computerspil en stor del af dagligdagen, men der er også en del piger, der spiller computerspil flere timer dagligt. I graferne kan du se en oversigt over, hvor mange piger og drenge ml. 11 og 15 år, der spiller mindst 4 timer dagligt på hverdage og i weekender:
Det er ikke tidsforbrug alene, der afgør om et barn spiller for meget computer, og vi kan derfor ikke sætte et fast timetal for balanceret spil. Nogen kan godt bruge mange timer på spil uden at opleve problemer. Andre oplever, at samme spilforbrug giver store problemer. Det afhænger meget af spillerens situation og hverdagsliv, hvornår meget spil bliver for meget spil. Hvis barnet spiller computer i mange timer om ugen og samtidig har en velfungerende hverdag, behøver spillet ikke i sig selv være et problem. Der kan computerspil i princippet sammenlignes med andre fritidsaktiviteter som at læse bøger eller spille fodbold. Det er dog ofte en god idé at have lidt forskellige fritidsaktiviteter, så det ikke kun er én aktivitet, der fylder det hele.
Der er uenighed blandt forskere om, hvorvidt computerspil kan være afhængighedsskabende, på samme måde som pengespil kan være det. Nogle forskere mener, at man godt kan være gaming-afhængig, mens andre mener, at det ikke er tilfældet. Hos Center for Ludomani mener vi godt, at man kan tale om at være gaming-afhængig, ligesom man fx kan være træningsafhængig. Det er dog en meget lille gruppe af de danske gamere, der kan betegnes som afhængige. Hos Center for Ludomani opdeler vi de engagerede gamere (dem der spiller mange timer dagligt) i tre typer spillere – storforbrugere, overforbrugere og afhængige:
Det skal understreges, at mange børn og unge spiller meget, men det kun er de færreste, der udvikler spilleproblemer. Derfor skal du ikke automatisk blive bekymret, hvis dit barn spiller meget computer. Men det kan være en god ide at undersøge årsagerne til at spillet fylder så meget.
I princippet kan alle få spilleproblemer. I Danmark er det dog primært blandt drenge og unge mænd at spillet udvikler sig problematisk.
Der er særligt to typer spillere, som udvikler problemer med gaming:
Voldelige computerspil har trukket en del overskrifter de senere år. Blandt andet på grund af en række skoleskyderiet i USA, hvor det er kommet frem, at gerningsmændene var brugere af voldelige computerspil. Der er dog stort set enighed blandt forskerne om, at voldelige computerspil ikke i sig selv kan bevises at udløse voldelig adfærd. Hvordan voldelige computerspil påvirker folk, der allerede har problemer med aggressiv eller voldelig adfærd er til gengæld mere usikkert. Nogle har problemer med vold og aggression længe før de begynder at spille computerspil. Andre udvikler problemer med vold og aggression imens de spiller, men ofte af andre årsager end spillet selv. Det kan være på grund af andre udfordringer i hverdagen af fx psykisk eller social karakter.
Computerspil kan styrke spillernes evner og trivsel på en række områder. Der er forskel på spillene, men overordnet set peger undersøgelser på følgende positive effekter:
Desuden oplever mange engagerede spillere at spillene bl.a. giver dem spænding og glæde i hverdagen.
Flere og flere af de populære computerspil foregår online, fx World of Warcraft, League og Legends og Call of Duty. Online spil foregår i et globalt spillerum, hvor der er mange andre spillere til stede. I nogle onlinespil spiller man sammen med andre om at løse opgaverne, mens man i andre spiller alene om det. Særligt i de spil, hvor man indgår i et team, kan spillet komme til at fylde meget, fordi barnet eller den unge føler sig forpligtet overfor teamet og draget af det fællesskab, spillet giver. Disse spil foregår live - ligesom en live fodboldkamp - hvorfor det fx er vanskeligt at sætte spillet på pause.
Der er forskel på spil, og der er forskel på, hvilke problemer forskellige spil kan skabe. Hvis dit barn primært spiller solospil alene på sit værelse, kan et stort forbrug skabe isolation og ensomhed. Mere sociale spil som kræver online-kommunikation og samarbejde kan modvirke isolation. Samtidig kan gruppedynamikken dog føre til et større tidsforbrug på spillet. Vi anbefaler, at man kigger på barnets øvrige liv og vurderer spillenes styrker og svagheder ud fra det enkelte barns kontekst og behov. Hvis dit barn bruger det meste af sin fritid på at spille computer, anbefaler vi, at han/hun spiller computerspil, som indeholder sociale og samarbejdende elementer.
Du kan hjælpe dit barn med at variere sit spil med udgangspunkt i computerspillenes kostpyramide, som oprindeligt er udarbejdet af Checkpoint Therapy. Ligesom ved den oprindelige kostpyramide anbefaler vi mest fra bunden og mest fra toppen:
Først og fremmest er det vigtigt at prøve at blive konkret omkring dine bekymringer. Hvilke konkrete ting giver dig fx en oplevelse af at spillet er et problem? Dernæst anbefaler vi, at du prøver at undersøge, hvorfor dit barn spiller meget. Spørg gerne barnet eller den unge selv.
Vi oplever at et stort spilleforbrug kan skyldes en stor interesse for spillet i en periode, at de unge træner op til en turnering, eller at det er en god måde at koble af på. Men et meget stort spilforbrug kan også være et udtryk for, at der er andre ting, der ikke fungerer i dit barns liv. Hvis dit barn generelt set ikke er særlig glad andre steder end i spillet, kan det give grund til mere alvorlig bekymring.
Hvis du er i tvivl kan du få hjælp i vores vejledning [Link til PDF (endnu ikke lavet)]