Gode råd til spillere

Her finder du gode råd, der kan hjælpe dig til at tage de første skridt på vejen til et liv uden problemer med spil. Langt de fleste har dog brug for reel behandling mod spilleafhængighed. Derfor er det vigtigt, at du også henvender dig til os for at få hjælp.
Til spillere

Du kan starte med at

  • Prøve dig frem med små forandringer først. Du kan f.eks. prøve at være spillefri én dag.

  • Fortælle om dit spilleproblem til nogen, som er vigtige for dig, og fortæl om din beslutning om at stoppe med at spille.

  • Sætte dato for, hvornår du vil stoppe. Du bør ikke lade det være for langt fremme i tiden.

  • Lave små regler for dig selv, som sikrer, at du kan nå dit mål. Du kan f.eks. lade være med at medbringe kontanter, udelukke dig selv fra online spil og undgå steder, du plejer at spille.

  • Belønne dig selv med en tur i biografen, god mad el. lign., hvis du f.eks. lader være med at spille en hel uge.
Er du i tvivl om du har brug for hjælp?

Der kan være tegn på at spillet har taget overhånd. Vores behandler Esben fortæller, hvilke tegn du bør være opmærksom på.

Har du brug for mere viden? Så besøg vores selvhjælpsunivers, hvor du finder flere videoer, guides og værktøjer.

Få hjælp til økonomien

Det er ofte lettere at få kontrol over spilleproblemerne, hvis der er andre, der står for din økonomi. Det gør det sværere at spille, og de økonomiske skader bliver mindre, hvis du alligevel gør det. Du kan vælge flere måder at få hjælp til økonomien:

  • Venner, partner eller familie kan bidrage med at overtage styringen af økonomien for en periode.

  • Du kan lave en aftale med banken eller kommunen om at udbetale mindre beløb til din konto ad gangen.

  • Få gratis gældsrådgivningen af rådgivere med stor viden om økonomi og jura. Se nederst på siden hvordan.

Begræns din adgang til penge

For at begrænse din adgang til penge og pengeforbrug kan du:

  • Lukke dit Visa/Dankort, Visa Electron og andre hævekort.

  • Få nyt Dankort og få nogen til at skrabe de tre kontrolcifre af.

  • Få lavet en budgetkonto, så faste udgifter bliver betalt automatisk.

  • Fjerne aftaler om kassekredit.

  • Altid kun have mindre beløb i kontanter på dig, så det er sværere at spille.

 

Hvad sker der når man kontakter Center for Ludomani?

Sådan gør vi - fra første kontakt til behandling

Ring og få en tid

Ring til os på 70 11 18 10 og få tid hos en af vores behandlere.

 

Afklarende første samtale

Du bliver inviteret til en afklarende samtale af 1,5 timers varighed. Her skaber I sammen et overblik over din situation, hvorefter det vurderes, om vi skal starte et egentligt behandlingsforløb op.

Individuelle samtaler

Hvis vi starter et behandlingsforløb op, bliver du inviteret til samtaler. Samlet vil du blive tilbudt op til 12 samtaler, enten i Odense, København, Aarhus eller Esbjerg. Vi tilbyder også samtaler online.

Kursusforløb efter behov

Du kan efter aftale med din behandler deltage i forskellige kursusforløb. Vi har både dag- og aftenkurser.

Opfølgning efter behandlingsforløb

Der er opfølgende samtaler to og fem måneder efter endt behandling.

Bliv ringet op

Ræk ud til os gennem vores kontaktformular og vi vender tilbage, så hurtigt vi kan.
Relation*
Accept*
Vi kontakter kun personer, der selv har henvendt sig via kontaktformularen. Det er derfor ikke muligt at anmode om kontakt på vegne af andre.

Få gratis hjælp hos
Center for Ludomani

Ring til os på 70 11 18 10

Telefontid

Man - Ons 8.30 - 15.00
Torsdag 09.00 - 17.00
Fredag 08.30 - 12.00