For Morten begyndte det ikke med betting apps eller reklamer i pausen til en fodboldkamp. Det begyndte som barn, sammen med hans mor.
Som 8-årig blev Morten taget med i spillehallen Pitstop i Vejle. Her fik han 200 kroner ad gangen til at spille for på maskinerne.
"Mig og min mor kunne godt sidde dernede i en 5-6 timer sådan en lørdag”
For ham var det kvalitetstid og nærvær, noget, der kun var deres.
Men pitstoppet udvikler sig til at kaste en permanent skygge over Mortens liv, hvor spillet langsomt begynder at tage magten fra ham.
Da en kammerats far introducerer ham for tipskuponer som 10-årig, bliver spillet hurtigt mere end bare underholdning. Det giver spænding og følelsen af at være med.
Fodboldkampene er ikke længere det vigtigste. Det er den forventning, som kuponen skaber, som gør kampene spændende.
Senere i sin læretid som bager fortsætter spillet som en naturlig del af hverdagen. Sammen med kolleger oddser han før kampe, og næsten hele lønnen kan forsvinde op i spil. Men fordi han stadig bor hjemme og ikke har faste udgifter, virker det ikke som et problem.
I 2017 begynder Mortens liv at slå revner.
Han tager et job på en færge, hvor han er væk hjemmefra i længere perioder.
”I den periode optager jeg mit første lån på 6000 kr, og derfra eskalere det.”
Et lån bliver til flere. Nye lån dækker gamle lån. Og mens gælden vokser, vokser hemmelighederne også.
Morten spiller om natten på mobilen, mens hans kone sover og finder på undskyldninger for søvnløse nætter og hyppige ture væk. Udadtil forsøger han at holde facaden, men indeni mister han kontrollen.
Den 1. november 2018 rammer Morten bunden.
På sit arbejde på færgen spiller han sine sidste 2.000 kroner på en vietnamesisk tredjedivisionskamp.
”Jeg går op og kigger mine mails igennem og kommer jeg frem til, at jeg skylder 370.000 kr. væk, og der bryder min verden sammen,” fortæller Morten.
I desperation overvejer han, om det hele ville være lettere, hvis han ikke var her længere.
Men i stedet tager han det afgørende skridt, og fortæller sandheden til en kok ombord.
Det bliver begyndelsen på vejen tilbage. Han melder sig i ROFUS, så han ikke længere kan spille og får behandling hos Center for Ludomani. Men det sværeste for ham er at få fortalt sin kæreste sandheden.
”Jeg skriver et brev til min kæreste, for jeg simpelthen ikke sige det til hende….hun bliver vred, men kommer hjem senere og tager min hånd, der ved jeg at det nok skal gå, og at jeg skal ud af det her”
Det tager Morten fire år at komme ud af ludomaniens jerngreb. Ekstra vagter. Pantflasker. Alt arbejde, han kunne få.
Støtte fra sin kæreste. Og Morten lykkedes.
Ring til os på 70 11 18 10
Telefontid
Man - Ons 8.30 - 15.00
Torsdag 09.00 - 17.00
Fredag 08.30 - 12.00