Til pårørende

At stå tæt på en med spilafhængighed kan være både belastende og komplekst, og det er vigtigt at vide, at du ikke står alene. Her finder du råd og støtte til, hvordan du kan hjælpe den, du holder af – samtidig med at du passer på dig selv og håndterer de udfordringer, der kan opstå.
Selvhjælpsuniverset

Tillid og kommunikation

Ludomani er et fælles problem og ikke kun en afhængighed, der belaster spilleren. Måske er du blevet bekymret for, at én i din omgangskreds kæmper med spilleafhængighed og ludomani. Det kan være din partner, din ægtefælle, dit barn, din ven eller en helt fjerde person, som du er bekymret for. Det kan være svært at gennemskue, om personen er ludoman, fordi folk reagerer meget forskelligt, når de kæmper med ludomani: Nogle bliver trætte og modløse, mens andre bliver udadvendte og irritable.

Video om ludomani

Bliv klogere på hvorfor ludomani udvikler sig og hvordan vejen ud af afhængigheden ser ud

Støtte til pårørende

Center for Ludomani tilbyder også støtte til pårørende, se hvornår der er et møde i nærheden af dig
  • Pas på dig selv og søg gerne støtte hos andre. Mange går alene med deres bekymringer, og det er ikke sundt.

  • Spørg ind til problemet hos den, du er bekymret for. Vær tålmodig og forstående. Fortæl, hvordan deres adfærd påvirker dig.

  • Tal om at søge hjælp. Der er hjælp at hente for spilafhængige hos os hos Center for Ludomani på tlf. 70 11 18 10. Hjælpen er gratis, anonym og kræver ikke henvisning fra det offentlige system.

  • Skab overblik over de økonomiske konsekvenser af spillet. Tag dine forholdsregler for at undgå yderligere økonomiske problemer.

  • Kommuniker klart og tydeligt og vær konsekvent over for den, der spiller. Du skal ikke acceptere flere løgne, undskyldende efterrationaliseringer og økonomiske problemer.

Pas på dig selv

Som pårørende er det vigtigt, at huske at passe på dig selv. Ludomani er et fælles problem og ikke kun et problem, der belaster spilleren. Hør mere i videoen her om, hvilken hjælp og råd der er til dig som pårørende.

Aktuelle pårørendemøder

Center for Ludomanis pårørendemøder er henvendt til alle nære pårørende, der er fyldt 18 år, uanset om spilleren er i behandling hos os eller ej. På møderne møder du en af vores erfarne behandlere, som fortæller om det at være pårørende til en person med ludomani, samt om vores behandlingstilbud.

Møderne giver dig også mulighed for at møde andre pårørende.

Bliv ringet op

Ræk ud til os gennem vores kontaktformular og vi vender tilbage, så hurtigt vi kan.
Relation*
Accept*
Vi kontakter kun personer, der selv har henvendt sig via kontaktformularen. Det er derfor ikke muligt at anmode om kontakt på vegne af andre.

Få gratis hjælp hos
Center for Ludomani

Ring til os på 70 11 18 10

Telefontid

Man - Ons 8.30 - 15.00
Torsdag 09.00 - 17.00
Fredag 08.30 - 12.00