Center for Ludomani er ikke i tvivl: Et forbud mod spilreklamer er den eneste vej 

Knap 500.000 voksne danskere lider af pengespilsproblemer i varierende grad, og det samme gør 24.500 unge under 18 år, selvom de ikke er gamle nok til at spille endnu. Vi har alt for længe ladet problematikken vokse, og nu skal vi tage ansvar og standse ulykken. Derfor er vores budskab klart forud for de kommende forhandlinger; et forbud mod spilreklamer er den eneste vej. Dog vil vi understrege, at et forbud mod markedsføring for lotterier på ingen måde er nødvendigt, da lotterier ikke er afhængighedsskabende. 

Halve løsninger virker ikke

Morten Rønde, direktør i Spillebranchen, foreslår alene at indføre et loft på antallet af reklamer i hver reklameblok i TV. En ny rapport fra Australien, baseret på landets egne erfaringer med delvis regulering af markedsføring for spil, har en klar konklusion: Delvis regulering virker ikke. Det gør den ikke, bl.a. fordi det efterlader smuthuller og gråzoner, som aktører kan udnytte.  

Rapporten fortæller, at et delvist forbud på TV bare får industrien til at bruge flere penge på online markedsføring. Og det er jo netop dér vores børn og unge er – ikke på flow TV. 

Så for os er det selvfølgeligt, at en halv løsning som Spillebranchens forslag ikke vil gøre tilnærmelsesvist nok for at inddæmme problemet. Der må implementeres et totalforbud af spilreklamer, hvis vi for alvor vil se den ønskede effekt. Konkret foreslår vi en treårig udfasningsmodel som set i Australien. Dette giver organisationer og sportsklubber mulighed for at omlægge deres sponsorat og finansieringsstrategi. 

Totalforbud kan lyde voldsomt 

Men det er en bevægelse vi har set med cigaretter og løbende stramninger i forhold til alkohol. Gambling er i samme alvorlige kategori. At blive afhængig af pengespil er ødelæggende for et liv og de pårørende omkring.  

Det er særligt børn og unge der er i risikogruppen. En målgruppe vi som samfund og forældre har et særligt ansvar for. Næsten halvdelen af Center for Ludomanis klienter er i dag under 30 år. Helt almindelige unge mennesker med livet foran sig, der i stedet skal kæmpe med afhængigheden og dens store konsekvenser. Hvis man er i tvivl om alvoren, så tænk over, at 38 % af vores klienter har overvejet selvmord. 10 % har rent faktisk forsøgt.  

Daværende skatteminister Jeppe Bruus’ eget nedsatte ungepanel anbefalede også et totalforbud; en holdning der i øvrigt deles af 77 % af befolkningen, ifølge Jyllands-Posten.  

Morten Rønde bryster sig af at: ”Spillebranchen har flere gange gennemført initiativer via selvregulering og adfærdskodekser for at sikre ansvarlighed i markedsføringen.” Industrien har bare ikke formået at regulere sig selv, siden de fik opgaven i 2019. Seneste tal fra Kantar Gallup Adfacts i 2021 viser, at der i gennemsnit er hele 1.147 spilreklamer om dagen. Samtidig viser en undersøgelse fra Jyllands-Posten at antallet af spilreklamer har været stødt stigende siden 2019, hvor Spillebranchens adfærdskodeks trådte i kraft. Det er næppe vellykket selvregulering.  

Vil de unge så spille på de ulovlige sider?

En gennemgående kritik for et totalforbud er, at det vil åbne en motorvej til det ulovlige spilmarked.  

Vi er ikke naive. Vi anerkender, at der uanset vil være brug for en styrket indsats overfor de ulovlige spilsider. Udvide DNS-blokeringer, øget samarbejde med banker om betalingsformidlingsforbud, og forbud mod brug af kreditkort på online spil, er bare nogle af mulighederne.  

Omvendt ser vi i Italien, der forbød spilreklamer i 2019, en kanaliseringsgrad på 94,4 %. I Danmark er den på 90,2 %. Altså er der flere i Italien der spiller på lovlige sider end i Danmark på trods af et totalforbud. De konkrete erfaringer underbygger ikke det skræmmebillede der tegnes op.  

Kan vi tillade os at lade være?

Vi har et stort samfundsproblem i vækst, og selvom der er andre gode reguleringsgreb, foruden et totalforbud, er der brug for mod til at tage det fulde skridt og forbyde spilreklamer. Hvorfor kun gøre det halvt?  

Knap 500.000 danskere har spilproblemer i varierende grad, vores børn og unge udvikler ludomani, viden fra udlandet understreger nødvendigheden, de unge selv ønsker det, den danske befolkning bakker op, og vi, der ser konsekvenserne i behandlingsrummet, trygler om det – hvorfor ikke nu?  

– Henrik Thrane Brandt, Centerleder i Center for Ludomani 

 

(debatindlægget blev bragt i Altinget 6. december 2024)