Center for Ludomani: 70 11 18 10

Stigning i unge klienter i behandling

Inden for de seneste år har Center for Ludomani oplevet en markant stigning i antallet af unge under 30, der søger behandling for spilproblemer. Årsagen til stigningen kan skyldes flere forhold, men et af de vigtigste er, at unge spiller først og fremmest online, hvilket betyder at tilgængeligheden for at gamble er tilgængelig hvor som helst og når som helst.

Når de spiller, spiller unge ofte pengespil som f.eks. SportsBetting (f.eks. fodbold), eSportsbetting (på f.eks. Counter-Strike) og casinospil som Blackjack, Poker og Roulette. Det er spil, som vi hos Center for Ludomani kender som højrisikospil i forhold til afhængighed. Det er spil, der bl.a. er kendetegnet ved, at spillene går meget stærkt, man får resultatet med det samme og taber man, får man lyst til og mulighed for hurtigt at spille videre for at forsøge på at vinde det tabte hjem igen.

Kilde: Center for Ludomani, 2022

En voldsom stigning blandt unge

Størst stigning under 25 år

Udviklingen af unge klienter hos Center for Ludomani i henholdsvis 2009 og 2021.

Aldersgruppen op til 25 år* talte i 2009 blot 7%, men er steget til 24% i 2021. Aldersgruppen fra 26-30 år er steget fra 11% til 22%.

Dermed er den samlet aldersgruppe af unge klienter til og med 30 år steget fra 18% til 46%.

Kilde: Center for Ludomani, 2022

*Gruppen op til 25 år inkluderer også klienter under 18 år i tallene fra 2021.

Mere info fra Center for Ludomani

Du kan finde yderligere tal og statistik fra Center for Ludomani her.

Om Center for Ludomani

Center for Ludomani er Danmarks største og mest kendte organisation i kampen mod ludomani. Center for Ludomani står for ca. 80% af al behandling for Ludomani i Danmark med centre i København, Aarhus, Odense og Esbjerg.