Webinar-række: Når spil bliver alvor

Hvordan ser spilleproblemer ud blandt unge i dag? Hvad er forskellen på gaming og gambling? Og hvordan kan vi som fagpersoner, undervisere eller kommunale medarbejdere være med til at forebygge, opdage og handle?

Forstå unges gamblingadfærd og ludomani

“Når spil bliver alvor” er en webinar-række, der sætter fokus på gambling og ludomani blandt børn og unge – et område i hastig udvikling og med stigende relevans. Hvert webinar dykker ned i et nyt tema og giver deltagerne faglig viden, konkrete eksempler og inspiration til handling.

Webinarerne er særligt for dig der er:

  • Leder eller underviser på diverse ungdomsuddannelser
  • Studievejleder, trivselskonsulent eller SSP-medarbejder
  • Arbejder med børn og unge i kommunalt regi

Men uanset om du er ny på området, allerede arbejder med unge og spilproblematikker eller bare er nysgerrig på området, er du velkommen til at deltage.

Se hvilke webinarer, du kan tilmelde dig

Du kan tilmelde dig den kommende webinarer. Der vil komme påmindelser og link til dét webinar, når det nærmer sig. Du kan også orientere dig i kommende datoer og tematikker for fremtidige webinarer.

OBS. Der kan forekomme ændringer i program, tider og tematikker. Hold øje med siden, da vi løbende opdaterer med nye webinarer.

Hvordan ser gamblingelementer i gaming ud – og hvilken konsekvens har de?

På dette webinar introducerer Jacob Rantzau-Meyer, behandler hos Center for Ludomani, dig til området, hvor gaming og gambling mødes.

Forskning viser, at børn og unge, der tidligt udsættes for gamblingelementer i spil, som lootboxes og køb af skins, har øget risiko for at udvikle et problematisk forhold til pengespil senere i livet.

Hvad skal du være opmærksom på – og hvordan bliver du god til at italesætte de udfordringer, der følger med gamblingelementerne? Det får du svar på her.

Efter webinaret ved du mere om:

  • Hvordan gamblingelementer typisk optræder i gaming
  • Hvilke risici og konsekvenser de kan have for børn og unge
  • Hvordan du kan tale med unge om emnet på en åben og konstruktiv måde

Webinaret giver dig viden, konkrete råd og praktiske værktøjer, som du kan bruge i dit arbejde og i mødet med unge.

"Bare ét skin til!" - om gambling-elementer i gaming

1. oktober, kl. 13.00-14.00

Se tidligere webinarer

Missede du forrige webinar? Intet problem. Her kan du både se og hente vores webinar.
Webinaret vil være tilgængeligt her på siden frem til næste webinar.

Gamblingfællesskaber i gymnasieskolen

Se webinaret, hvor ph.d.-stipendiat Johanne Kirkeby fra Københavns Universitet dykker ned i de sociale fællesskaber, der kan opstå omkring gambling blandt unge.

Med udgangspunkt i observationer fra et dansk gymnasium undersøger Johanne, hvorfor nogle unge gambler og hvordan gambling kan blive en del af sociale fællesskaber, venskaber og status.

En fodboldkamp der aldrig fløjtes af

Et Webinar om spekulative finansprodukter af Carsten Holten-Møller som er behandler i Center for ludomani

Hvordan starter den gode dialog om gambling?

Se webinaret, hvor behandler, Esben Lautrop-Rasmussen og lektor, Anette Østergaard giver indblik i, hvordan man opstarter dialogen om gambling og pengespil. 

Er det bare et spil?

Se webinaret, hvor behandler, Esben Lautrop-Rasmussen og oplægsholder og tidligere spiller, Frederik Bonnichsen dykker ned i tematikken om unge, gambling og ludomani.

Esben giver basisviden om gambling og ludomani, mens Frederik bakker den faglige viden op med virkelige eksempler, fra da han levede med ludomanien helt tæt på.

Bliv ringet op

Ræk ud til os gennem vores kontaktformular og vi vender tilbage, så hurtigt vi kan.
Relation*
Accept*
Vi kontakter kun personer, der selv har henvendt sig via kontaktformularen. Det er derfor ikke muligt at anmode om kontakt på vegne af andre.

Få gratis hjælp hos
Center for Ludomani

Ring til os på 70 11 18 10

Telefontid

Man - Ons 8.30 - 15.00
Torsdag 09.00 - 17.00
Fredag 08.30 - 12.00