Gaming og gambling

Gaming er ikke skadeligt i sig selv. Så man skal ikke være nervøs for at ens barn gamer i en ellers balanceret hverdag.

Man kan dog godt bruge gaming til at flygte eller gemme sig fra problemer i hverdagen. Derfor er det vigtigt at sætte rammer for spillet, og tale om spillet med sit barn.

Der er positive effekter ved at game. Det kan have værdi i sig selv at koble af og lade sig underholde med et computerspil, men man kan også udvikle færdigheder med spil. Hvis man spiller et holdspil, så stiller det krav til samarbejde og kommunikation.

Noget som forskningen viser er, at man kan øge sin opmærksomhedsgrad ved at game, og at ens hukommelse, syn og reaktionsevne kan forbedres.

Oveni det hører vi fra børn og unge selv, at de bliver bedre til engelsk og kommunikation. De lærer at tænke strategisk, at øve og forbedre deres præstationer gennem computerspil, og de får nye venner.

At sammen gode ting at kunne. Og så er det sjovt at game – især med sine venner.

Gambling er pengespil, som er spil med en økonomisk indsats, tilfældighed og gevinstchance. Eksempler på pengespil er: roulette, betting og eOdds, automater, kasinospil (fysisk og online), såvel som lotterier og skrabelodder. Aldersgrænsen for lovligt gambling er 18 år – udover skrabelodder og lottospil som er tilladt fra 16 år.

Gambling med skins og betting på esport er i vækst og er vigtige at være opmærksom på, hvis du har et barn der gamer.

En stor del af loot boxes i spil er indrettet som gambling. Lovgivningen i f.eks. Holland og Belgien anderkender udfordringerne med dette, men der er vi ikke endnu i Danmark. Som forælder er det vigtigt også at være opmærksom på disse loot boxes og kende til dit barns spil.

 

Der kommer hele tiden nye spil – og det kan være nærmest umuligt at danne sig et overblik over dem alle.

I Center for Ludomani har vi lavet siden Tjek Spillet, som er et opslagsværk for forældre og fagpersoner. Her kan man søge efter et givent computerspil og læse om de gambling-elementer der er i det.

Vi anbefaler også at du tager en god dialog med dit barn om, hvad han/hun spiller og selv ser hvordan spillet foregår. Så bliver du meget klogere på, hvad der foregår i og omkring spillet, ligesom at I kan tale om spillet fremadrettet.

 

 

Man kan ikke sætte et fast timetal, der sikrer gode rammer for alle. Forskningen peger i forskellige retninger og det er svært at give en entydig ramme, som sikrer barnets trivsel.

Tiden dit barn gamer, skal afvejes i forhold til andre aktiviteter: skole, familietid, sengetid, andre hobbyer, praktiske pligter osv. Og så skal du vide, hvad barnet lavet på skærmen.

Nogle gode råd er at kende spillet og at tale om det uden fordømmelse. Interessér dig for spillet, som var det fodbold, spejder eller en anden aktivitet, du kender. Så kan du bedre sætte gode rammer for computerspillet og sørge for at dit barn også har tid til øvrige aktiviteter og pligter i hverdagen.

 

 

 

Børns værdibegreb er ikke nødvendigvis opgjort i penge, og kroner og ører kan være svære at forstå. Derfor skal børn guides og læres op i økonomi. En løbende dialog om økonomi i hverdagen, er derfor afgørende for at barnet lærer om pengenes værdi. Det kan f.eks. ske når man handler ind, når barnet vil have et nyt legetøj eller lignende.

Når I taler om forbrug i gaming, kan det være en hjælp at overføre beløb i den virtuelle verden til fysiske ting, som barnet synes om. F.eks. den nye cykel eller tennisketcher, som barnet ønsker sig. Man kan også lave en parallel til, hvor mange gange barnet skal gå med hunden, tømme opvaskemaskine eller gå ud med skrald for at tjene pengene i lommepenge.

Følg med i barnets forbrug i spillet, tal om det, så du sikrer dig, at barnet ikke gambler.

 

 

 

Vi kan ikke anbefale ét beløb. Brug jeres øvrige forbrugsvaner som pejling og sæt rammer for forbrug i computerspillet.

Tal med dit barn om forbrug – også i computerspil. Penge kan være abstrakte for børn og endnu mere i computerspil. Hvis barnet ønsker at købe et skin til 200 kr. så lav paralleller til den fysiske verden og tal om, hvad barnet kunne få for pengene der.

Det er vigtigt at sikre sig, at pengene ikke går til gambling og loot boxes, men ar barnet købet virtuelle genstande og dermed ved, hvad han/hun får for pengene.

 

 

 

Forældreindstillinger kan bruges til sætte rammer for hvad dit barn kan/ikke kan se. Sådanne indstillinger findes på spilplatforme som Steam og App Store, og i konkrete spil som f.eks. Fortnite.

Hvis dit barn spiller via Steam, så log ind på barnet konto. Klik på topmenuen og åbn indstillinger. Klik på Family View og følg instruktionerne for at vælge indhold som må/ikke må vises.

 

 

Det kan være svært som forældre at forstå sit barns brændende ønske for virtuelle items. De virtuelle items er ofte forbundet med prestige og status i spillene. Så selvom det givende skin ikke giver spilleren nye evner eller fordele i spillet, så kan det give social status og gøre at du kan spille med sine venner, eller andre på et vist niveau.

Derfor kan skins betyde det samme for en ung gamer, som et par seje, nye fodboldstøvler kan gøre for en fodboldspiller.

Det er fint at give skins i gave, men lad være med at give keys til loot boxe, packs eller lignende, da disse indeholder gambling-elementer.

WHO definerer ludomani som en spillemæssig forstyrrelse, der dominerer ens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser.

I 2018 lancerede WHO en lignende diagnose for gaming-forstyrrelse, der bygger på definitionen af ludomani.

Spilforstyrrelser defineres ved ens adfærd – når man spiller på trods af de negative konsekvenser, som det overdrevne forbrug giver. Derfor kan man også aflære den problematiske adfærd igen.

Man er ikke afhængig fordi man har et stort forbrug. Så hvis du har overvejelser om, hvorvidt dit barns forbrug er problematisk, så start en åben dialog, spørg nysgerrigt ind og forsøg at forstå motivationen bag forbruget.

Der findes tegn på at spillet er ved at tage overhånd. Disse kender vi fra problematisk gambling og ludomani. Hvis mange af tegnene findes, så kan forbruget være problematisk.

 

Spiller selvom han/hun bliver dårlig

Spiller ofte længere end planlagt

Spiller på trods af fysiske smerter (ryg, håndled osv.)

Stopper med andre fritidsaktiviteter, fordi han/hun hellere vil spille

Fravælger sociale aktiviteter eller isolerer sig i længere tid foran computeren

Mister fokus på skolen og i fritidsjobs på grund af spillet

Spiller om natten og sover om dagen

Prøvet at stoppe eller spille mindre uden held

Har konflikter med familie og/eller venner på grund af spillet

Prøver at skjule spillets omfang

Har problemer med at sove på grund af spillet

Tænker på spil, når han/hun ikke spiller

 

Hvis du fortsat er bekymret for dit barns trivsel og du/I har forsøgt hvad I kan, så overvej professionel hjælp, som eksempelvis familieterapi. Det er vores erfaring at udfordringer vedrørende gaming, ofte kan afhjælpes ved at hele familien – ikke kun barnet – for hjælp til konflikthåndtering.

 

Vi har fokus på gambling i vores gratis behandlingstilbud. Alle, som gambler for meget, kan få hjælp hos os. Det kræver hverken en henvisning eller betaling.

Ring til os på 70 11 18 10.

For mere viden om barnets digitale færden, henviser vi til:

Center for Digital Pædagogik

Medierådet for Børn og Unge