Center for Ludomani: 70 11 18 10

Center for Ludomani og fodboldklubben B.93 indgår partnerskab

I fællesskab stilles skarpt på kulturen omkring pengespil i fodboldklubber

Antallet af danskere med spilleproblemer er vokset markant. Det anslås, at knap 500.000 danskere i dag lider af en grad af spilafhængighed, svarende til 10 pct. af befolkningen. Herunder anslås det, at 6 pct. af alle landets 12-17-årige har pengespilsproblemer. Det er særligt yngre mænd i aldersgrupperne 18-24 og 24-39 år, der ifølge Spilmyndighedens prævalensundersøgelsen af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark er blandt de grupper i samfundet med størst risiko for at udvikle spilleafhængighed.

Vi ved, at problemet med spilleafhængighed i fodboldklubber er stort 

De fleste fodboldspillere er yngre mænd, som qua deres fritidsinteresse eller professionelle karrierer følger resultaterne i fodboldkampe tæt. Her kan man tale om at være dobbelteksponeret for risikoen for afhængighed af spil. Navnlig derfor kan fristelsen for at spille på kampe være større. En fristelse, der kan udvikle sig til afhængighed.

Det er vigtigere end nogensinde at skabe opmærksom på risikoen ved gambling

Vi bærer alle et stort ansvar for at passe på vores børn og unge, såvel som hinanden.

På Christiansborg er der et voksende fokus på emnet, og vi afventer i spænding resultatet af de igangværende forhandlinger, som forhåbentligt sætter gode rammer for fremtidens ansvarlige spil.

I B.93 har man allerede taget skridtet og sagt nej til sponsorater fra spilindustrien, men der er mere, der kan gøres, for ansvarligt spil handler også om kultur og fællesskaber.

Et partnerskab der vil skabe forandring og tage et opgør med spillekulturen

Forandring og handling fra bunden op kan oplagt ske i foreningslivet, hvor civilsamfundet er centralt.

I partnerskabet vil Center for Ludomani og B.93 udvikle et nyt blueprint, der kan udrulles og bruges af andre fodboldklubber og sportsforeninger til at tackle og forebygge problemerne med pengespil.

I partnerskabet udvikler vi også værktøjer til at oplyse og undervise foreningens børn og yngste medlemmer om risici ved pengespil. Vi inddrager forældre og trænere og understreger den positive rolle, de kan spille. Center for Ludomani klæder ansatte og spillere i B.93 på til at tage de svære samtaler om gambling og spilafhængighed, så det bliver muligt at have en åben og ærlig dialog om gambling – og yde hjælp, hvor den er nødvendig.

– Med partnerskabet med B.93 åbner vi op for, at handling kan ske flere steder end kun på Christiansborg. Samarbejdet med civilsamfundet og fodboldklubber giver os mulighed for at arbejde med forebyggelse i direkte dialog med målgruppen og lige der, hvor udfordringerne finder sted.

– Vi ser i Center for Ludomani et kæmpe potentiale i samarbejdet og ser frem til at udforske den forandring, det kan være med til at skabe. Dette både på træner- og spillerniveau, men i høj grad også for de børn og unge, som har deres gang i foreningslivet, hvor spillekulturen er stor. Vi er glade for, at B.93 vil tage dette skridt sammen med os og er spændte på, hvilken bevægelse det kan sætte i gang.

– Det afgørende er, at der er fodboldklubber som B.93, der tør gå forrest.