Tal og statistik om ludomani
Her kan du få overblik over centrale tal fra Center for Ludomani i Danmark. Tallene er ikke repræsentative for hele Danmarks befolkning, men er baseret på de mennesker, som i perioden 1. januar til 31. december 2023 har søgt hjælp hos Center for Ludomani i hele landet og har deltaget i undersøgelsen (med mindre andet er angivet). 634 har deltaget i undersøgelsen. Antallet af klienter i behandling for ludomani i Danmark er ca. 1.100 klienter årligt. Center for Ludomani repræsenterer omkring 50% af al behandling for ludomani i Danmark og er således det største behandlingscenter i Danmark.
Vi behandler i gennemsnit 600 mennesker om året hos Center for Ludomani. Langt de fleste spilleafhængige personer, der kommer i behandling hos Center for Ludomani, kommer til at leve et normalt liv igen.